26. marts 2005 spillede Martin Laursen sin 41. landskamp. På det tidspunkt havde den 29-årige forsvarsspiller allerede været gennem ét skadesforløb, men efterfølgende var han ude i et helt år.
Nu er Aston Villa-spilleren så klar igen, at landstræner Morten Olsen har indlemmet ham i truppen til næste måneds to EM-kvalifikationskampe, mod Nordirland i Parken lørdag 7. oktober og Liechtenstein på udebane i Vaduz onsdag 11. oktober.



























