Nederlag til Parma i UEFA-cuppen og nederlag til FC Midtjylland i SAS-ligaen. OB's to seneste resultater er ikke imponerende, men på trods af dette, så forventer FCK's Lars Jacobsen hård modstand fra SAS-Ligaens nummer to i aftenens kamp.
»Det er altid farligt at møde hold, der er lidt sårede, ligesom OB er det i øjeblikket. Jeg tror, at de er endnu mere opsatte på at vise, at de hører til i toppen af dansk fodbold. Så det bliver ikke en nem kamp«, siger Lars Jacobsen til Ritzau.



























