FC Københavns anfører, Tobias Linderoth, og hans kone Maria blev sent onsdag aften forældre til en datter.
Begivenheden har været fulgt tæt i offentligheden, da Linderoth ikke deltog i opgøret i SAS Ligaen mod OB onsdag aften af samme årsag. Den ventede fødsel betød også, at han for nogle uger siden måtte melde afbud til en landskamp for Sverige, mens han også måtte rejse senere af sted til FCK’s opgør ude mod Manchester United i Champions League.



























