Et afbudramt dansk landshold overraskede positivt med at spille 1-1 mod USA i den første kamp ved Peace Queen Cup.
Amerikanerne er ubesejrede i deres nu 17 landskampe i år, og benytter turneringen i Sydkorea som forberedelse til næste måneds Gold Cup, den nordamerikanske kvalifikation til næste års VM-slutrunde. Den burde dog være en formsag for USA, der har vundet OL to af de tre seneste gange og to af fire VM-turneringer.




























