»FCK skal takke en svensker for sejren«. Det skriver den svenske avis Aftonbladet, der sammen med andre svenske medier i store vendinger hylder FCKs fire svenske spillere efter 1-0-sejren over Manchester United i går.
FCKs norske træner Ståle Solbakken lod tre svenskere starte på banen - Oscar Wendt, Tobias Linderoth og Markus Allbäck - mens Fredrik Berglund måtte begynde på bænken.




























