Det er ikke kun fodboldlandstræner Morten Olsen, der må stille med et amputeret landshold, når Danmark onsdag møder Tjekkiet i Prag. Også værternes træner Karol Brückner har sine problemer.
Senest har målmand Jaromir Blazek fra Sparta Prag måtte melde pas med en skade. Det er langt fra optimalt for hjemmeholdet, der samtidig må se bort fra Chelsea-keeperen Peter Cech, der tidligere på sæsonen blev langtidsskadet, da han pådrog sig et kraniebrud.




























