Liverpools udebaneproblemer i Premier League vil ingen ende tage.
I dag kunne Merseyside-klubben heller ikke hente en sejr hos svagt spillende Middlesbrough. Og Rafael Benitez' mandskab rejser med 0-0 hjem til bevidstheden om, det stadig ikke har scoret på fremmed græs i den engelske liga siden sæsonpremieren mod oprykkerne Sheffield United den 19. august.



























