Det hollandske bundhold Ado Den Haags tilskuere fik søndag eftermiddag nok af holdets elendige præstationer i Æresdivisionen i fodbold.
Holdet var på ny på vej mod et sikkert nederlag hjemme mod danskerklubben Vitesse Arnhem. Danko Lazovic bragte Vitesse på 1-0, Anduele Prijor øgede til 2-0, og da Etienne Esajas efter 66 minutter øgede til 3-0, fik tilskuerne nok.




























