Thomas Augustinussen kan formentlig stille til opstart på lige fod med sine holdkammerater, når AaB-truppen genoptager træningen efter nytår.
Onsdag gennemgik midtbanespilleren, der netop pga. skaden blot er noteret for 11 ud af 18 ligakampe i efterårssæsonen, en uproblematisk kikkertundersøgelse, en såkaldt artroskopi, hvor der godt nok blev fundet uregelmæssigheder bag den ydre menisk, men intet så alvorligt, at det kræver en egentlig operation.




























