Guus Hiddink lufter muligheden for, at han igen vil stå i spidsen for Australien i forbindelse med VM slutrunden i 2010.
»Alt er muligt, da det er min plan at være træner for et hold ved VM-slutrunden, og min kontrakt med Rusland udløber i 2008. Hvem ved, hvad der så vil ske. Australien er fortsat med at udvikle sig, siden jeg stoppede, og det er godt at se. Jeg følger dem stadig meget tæt, men mit job er i Rusland nu, og der er min prioritet«, siger den russiske landstræner til flere australske medier.




























