Selv om FCK med 0-1 nederlaget til Lillestrøm nu har to nederlag i to Royal League kampe, tror FCK's træner, Ståle Solbakken, stadig på, at FCK kan komme til at spille en rolle i den nordiske turnering.
»Vores muligheder er stadig store, vi har fire kampe tilbage, det kommer an på, hvordan det går i de andre grupper, det må vi tale om, når tiden nærmer sig«, sagde Ståle Solbakken efter kampen til TV5.




























