Andorras fodboldforbund overvejer i øjeblikket om de skal flytte deres hjemmekamp i EM-kvalifikationen mod England til Barcelonas Olympiske Stadion.
Nationalstadion i Andorra har kun plads til 1.300 tilskuere, mens der i OL-arenaen fra 1992 er plads til 60.000 - ca. lige så mange som der er indbyggere i lilleputstaten.




























