Ronaldo er en lægeundersøgelse og en underskrift fra at være tilbage i Milano. Efter sine fem sæsoner i FC Inter er det lokalrivalerne AC Milan, den 30-årige brasilianske angriber skal hjælpe ud af en akut scoringskrise.
Et halvt år efter at være blevet VM-historiens mest scorende spiller er Ronaldo ikke længere god nok til startopstillingen i Real Madrid, og den spanske storklub skulle efter sigende have accepteret et tilbud fra AC Milan på 7 millioner euro (ca. 50 mio. kr.) for at lade italienerne overtage det sidste halvandet år af brasilianerens kontrakt.




























