Dommerne fløjtede igen til kamp i dag, og syv stadioner nåede også at blive sikkerhedsgodkendt, da Serie A blev sat i gang igen efter forrige uges indstilling af al italiensk fodbold efter publikumsurolighederne i Sicilien, der førte til en politimands død.
I støvlelandet fortsætter Inter ufortrødent rekorden i flest vundne kampe i træk. Søndag fik holdet den 15. sejr på stribe på et mennesketomt stadion i Chievo, der blev besejret 2-0.



























