Landsholdsspilleren Martin Jørgensen håber på at få tre år mere i både italiensk fodbold og på landsholdet, hvor han drømmer af at slutte karrieren ved VM i 2010 i Sydafrika.
»Om tre år er jeg klar til at stoppe med at spille. Kan jeg spille tre sæsoner mere i Italien, så er jeg ved at være 35 år, og så er det nok ved at være tid til at takke af. Det kunne jeg passende gøre ved VM i Sydafrika i 2010«, siger Martin Jørgensen til avisen 24timer.



























