Den italienske fodboldklub Parma fik torsdag lov til at genåbne klubbens stadion for tilskuere til weekendens Serie A-opgør mod Sampdoria, efter at der er blevet installeret nye elektroniske tælleapparater ved stadionindgangene.
Også Regginas sæsonkortholdere kan glæde sig over at få adgang til stadion, mens præsidenten for fodboldligaen, Antonio Matarrese, også oplyser, at der fra næste weekend igen vil blive spillet aftenkampe.



























