Michael Silberbauer, der scorede to mål i FC Københavns 3-1 sejr over Brøndby, var tilfreds med de chancer, holdet fik skabt på Brøndby Stadion.
»Vi lægger grunden til sejren i første halvleg. Banen er svær, men vi holder tempoet oppe. Så begynder det at flyde i anden halvleg, og det kører rigtigt godt, og vi har to-cifret med chancer«, sagde Michael Silberbauer efter kampen til Kanal 5.



























