Werder fortryder udlejen af Leon Andreasen

Danske Leon Andreasen har fået succes i den tyske Bundesliga.
Danske Leon Andreasen har fået succes i den tyske Bundesliga.
Lyt til artiklen

Efter halvandet år med skuffelser og bitre miner har danske Leon Andreasen fået succes i den tyske Bundesliga.

Men ikke hos ejeren Werder Bremen. Men hos Mainz 05, der i vinterpausen hentede midtbanespilleren til klubben. Storform, tre kasser og en nærmest ekstatisk tysk presse har ikke bare bragt glæden tilbage hos den 23-årige århusianer. I Bremen bider man hånden halvt af i ærgrelse over Leon Andreasens form, for her raser en krise, der har sendt Werder langt tilbage i mesterskabskampen. Planen er gået bedre end forventet »Leon i den form kunne vi sagtens have brugt«, erkender klubbens manager Klaus Allofs. »Heldigvis kommer han tilbage igen. Og vi er stadig overbevist om hans evner. Men han kunne ikke sætte sig igennem hos os, og derfor mente vi, at han skulle samle noget kamptræning i Mainz«, siger Allofs. Og den plan er gået bedre end selv en Klaus Allofs havde kunnet forvente. Sammen med Mohamed Zidan, som blev helt kasseret i Bremen, har Leon Andreasen totalt forvandlet Mainz. »Vi har hentet de to knægte, så de kunne hjælpe os, og vi kunne hjælpe dem. Det er jo foreløbig gået perfekt«, siger Mainz-træner Jürgen Klopp. Tre nederlag i træk Werder Bremen har tabt de seneste tre opgør og er gået fra en delt førsteplads til at hænge syv point efter Schalke 04 på bare fem spillerunder af forårsturneringen. Mainz har skrabet 13 point til sig i samme periode, og mens Werder er ramt af scoringskrise, så hamrer Leon Andreasen og egypteren Mohamed Zidan mål ind for Mainz, som er gået fra en bundplacering til en plads midt i Bundesligaen. Syv er det blevet til for de to tilsammen. Mere end hele Werders mandskab i samme periode. »Så har vi vel afgivet de forkerte«, siger Werder Bremens klubchef Jürgen Born med et smil på læben. Men det er bestemt ikke alle, der finder Werder-krisen morsom. Miroslav Klose, den store tyske VM-helt, er langt fra efterårets form. Det samme gælder spilfordeler Diego. Og anfører Torsten Frings har på det seneste langet ud efter alt og alle i klubben for manglende indstilling og vilje. Den savner de ikke i Mainz.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her