Samuel Eto'o var efter en alvorlig knæskade tilbage i FC Barcelonas startopstilling, da catalanerne lagde afstand til Sevilla i toppen af den spanske Primera Division med en sejr på 3-0 over Athletic Bilbao hjemme på Camp Nou.
Med en scoring, en assist og godt spil var Cameroun-angriberen medvirkende til, at Barcelona kunne slå et hul på to point i toppen af ligaen ned til Sevilla, der med Christian Poulsen på banen i 90 minutter måtte nøjes med 0-0 i Getafe.



























