OB vandt en sikker 3-0 sejr i Royal League-opgøret hjemme mod Helsingborg. Begge hold var på forhånd sikre på at gå videre i turneringen, men sejren giver OB førstepladsen i sin gruppe.
OB måtte stille op uden den nyindkøbte Thomas Helveg, der sad over på grund af en mindre skade, et andet nyindkøb, den montenegrinske angriber Srdjan Radononjic, var heller ikke med, ifølge OB's hjemmeside fordi hans arbejdstilladelse ikke var på plads.



























