Fodboldsverige skammer sig over den behandling, som det stjernespækkede brasilianske landshold blev mødt med under den afsluttende træning i går på Ullevi i Göteborg, inden holdets træningskamp mod Chile i dag.
Her havde omkring 4.000 personer valgt at benytte sig af muligheden for et gratis kig på Ronaldonho, Kaka, Robinho og de øvrige stjerner under landstræner Dungas ledelse. Men eftermiddagen endte i ballade og vold, efter at omkring 10 personer på skift havde tiltvunget sig adgang til grønsværen, mens brasilianerne stadig trænede.




























