Som det eneste hold, der ikke har sin daglige gang i landets bedste fodboldrække, er Viasat Sport Divisionens førerhold, Lyngby, klar til semifinalen i Landspokalturneringen i fodbold.
Hjemme på Lyngby Stadion endte opgøret mod Horsens 0-0 efter 90 minutters spilletid, og derfor måtte kampen forlænges med to gange 15 minutter. Her havde begge hold gode muligheder for at bringe sig afgørende foran, men først ti minutter før tid lykkedes det for indskiftede Morten Christiansen at få scoret for Lyngby.



























