Brøndby fik ikke slettet den grumme udebanestatistik, da det søndag blev pinlige 0-3 ude mod bundholdet Vejle.
Brøndbys seneste udesejr i SAS Ligaen faldt for mere end et år siden mod de senere nedrykkere fra AGF, og Pablo Pinones-Arce sørgede med to mål for Vejle at forlænge Brøndbys negative stime. I slutminutterne blev ydmygelsen total, da Ulrik Balling huggede til på en returbold og gjorde det til 3-0.




























