Med et forspring på 16 point har FC København reduceret spændingen i toppen af årets Superliga til et spørgsmål om, hvor mange rekorder FCK sætter på vej mod klubbens sjette mesterskab.
Vinder FC København på lørdag hjemmekampen over AaB, vil mesterskabet være definitivt og endnu en rekord vil være slået: Ingen andre danske mestre har nogen sinde sikret sig guldmedaljerne så tidligt på sæsonen.




























