Københavns Politi har ikke været istand til at identificere de skyldige, og dermed er det sidste ord sagt om en meget omtalt træningskamp mellem FC Københavns reservehold og Lyngbys tophold i 1. division.
Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr, der havde spurgt til efterforskningen af de racistiske tilråb, som nogle af Lyngbys fodboldtilskuere fremsatte overfor FCK's farvede spillere Razak Pimpong og Jamil Fearrington i forbindelse med kampen på FCK's anlæg på Peter Bangs Vej.




























