FC København havde ingen problemer med at spille sig i pokalfinalen.
Efter en sejr på 3-2 i det første semifinaleopgør i Lyngby, vandt FC København i Parken foran 15.000 tilskuere - heraf rigtig mange fra Lyngby - returopgøret med 4-0 og sikrede sig dermed en samlet sejr på 7-2. Ailton Almeida, Fredrik Berglund og Hjalte Nørregaard scorede for FC København, mens Lyngby Boldklubs Brian Hamalainen bidrog med et selvmål.



























