Middlesbroughs engelske landsholdsspiller Jonathan Woodgate er igen ude med en skade, som betyder, at den 27-årige forsvarer ikke kan være med i Englands EM-kvalifikationskamp mod Estland den 6. juni.
Woodgate stiller op i Middlesbroughs sidste ligakamp mod Fulham på søndag, men skal derefter gennemgå en knæoperation, oplyser den engelske klub på sin hjemmeside.



























