Det var en jublende lykkelig Martin Laursen, der mandag kunne konstatere, at hans flotte sæsonafslutning i Aston Villa blev belønnet med en plads i Morten Olsens landsholdstrup.
»Jeg er meget, meget glad. Jeg synes altid, at det er sjovt at spille på landsholdet, så det glæder jeg mig meget til«, siger Martin Laursen.




























