Efter næsten 400 kampe på topniveau indstiller Viborgs midtbanespiller Thomas Poulsen sin karriere, når FC Nordsjælland søndag gæster Viborg Stadion i SAS Ligaens sidste spillerunde.
»Jeg har det stadig som en ung knægt på 18 år, og det har en stor del af kroppen også. Men mit knæ har på det seneste været lidt ustabilt, og jeg har vurderet, at det vil give mig problemer, hvis jeg fortsatte, ligesom det ville kræve, at jeg skulle have pauser ind imellem«, udtaler Thomas Poulsen i en pressemeddelelse.






























