For fire måneder siden var David Beckham færdig på topplan. Real Madrid-træner Fabio Capello ville ikke vide af den engelske fodboldspiller, der også var droppet af den ny engelske landstræner, Steve McClaren.
Nu siger Capello, at Beckham aldrig har været i bedre form, og at McClaren burde give comeback til den 32-årige tidligere landsholdsanfører, når han lørdag offentliggør Englands trup til en landskamp mod Brasilien og en EM-kvalifikationskamp mod Estland.




























