Capello på knæ for Beckham

Lyt til artiklen

Real Madrid-træner Fabio Capello går nu med i koret, der beder David Beckham om at blive i klubben.

I går afslørede Reals præsident, Ramon Calderon, at en hidtil hemmeligholdt klausul kan aflyse englænderens skifte til Los Angeles Galaxy, og selv om det blev afvist af Beckhams agent, slår Capello også forsonende toner an. »Sandheden er, at vi tog helt fejl med ham«, siger Capello til den spanske avis, AS. En vigtig spiller for os Det var træneren selv, som i januar sendte David Beckham ud af truppen, fordi han efter trænerens mening manglede motivation oven på det offentliggjorte skifte til USA. Nu står Real Madrid imidlertid på tærsklen til klubbens første ligatitel i fire år, og Fabio Capello ser gerne Beckham blive. »Han ville helt klart være en vigtig spiller for Real Madrid. Hvis klubben fortalte mig, at Beckham blev, ville jeg blive glad«, siger træneren. Real Madrid kan sikre sig det spanske mesterskab, hvis holdet på søndag besejrer Mallorca hjemme på Santiago Bernabeu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her