Efter endnu et spansk drama kan Real Madrid juble over klubbens første spanske mesterskab siden 2003.
Det så ellers længe ud til, at FC Barcelona skulle løbe med titlen for tredje år i træk, men Real Madrid har på det seneste vist høj moral i kampenes afslutning, og den evne sikrede også i sidste ende hovedstadsklubben mesterskabet.




























