Den spanske træner-karrusel har fået nye omdrejninger, efter Deportivo La Corunas træner, Joaquin Caparros, har meddelt, at han stopper et år før kontraktudløb.
»Det er en privat beslutning, som er truffet, fordi jobbet har lagt for stort beslag på mig i de seneste to år, og jeg føler, det er rette tid at forlade klubben, da jeg ikke føler, jeg kan få det bedste ud af truppen i den kommende sæson«, sagde Caparros.




























