Trods en komfortabel sejr over oprykkerne fra Lyngby var der ikke ligefrem smil og jubelscener hos de hårdtprøvede Brøndby-spillere, der efter 3-0-sejren gjorde status over deres egen indsats.
Indtil Martin Ericssons mål efter 73 minutters spil var der ikke meget at glæde sig over, indrømmede Brøndbys rutinerede Kim Daugaard.




























