De seneste to træningskampe med storsejre over to hollandske hold vidner om, at Michael Laudrup og hans spillere allerede har samarbejdet på plads inden sæsonstarten den 26. august mod UEFA Cup-mestrene fra Sevilla.
Klubbens nye midtbanespiller Pablo Hernandez, der selv har været en flittig målscorer i træningskampene, fortæller til den spanske avis AS, hvordan Laudrups koncepter vinder indpas.



























