Midt i den tumult, der omgiver kriseramte Brøndby på det organisatoriske plan, er der på det sportslige plan også udsigt til noget nyt, når klubbens Superligahold skal forsøge at spille sig over nedrykningsstregen i søndagens hjemmekamp mod OB.
Således bekræfter træner Tom Køhlert, at nyindkøbet Samuel Holmén træder direkte ind i startopstillingen blot tre dage efter sin ankomst fra Elfsborg.





























