Selv om Sevilla havde en 2-0-føring med fra det første opgør, betød det ikke, at spanierne tog den med ro, da holdet skulle spille returkamp i Champions League-kvalifikationen på udebane mod AEK Athen.
Sevilla, der havde Christian Poulsen på banen i den første time, afgjorde nemlig kampen allerede inden pausen, hvor Luis Fabiano med to mål og Seydou Keita med en enkelt scoring kvalte ethvert græsk håb om en plads i Champions League-gruppespillet.



























