I kølvandet på den store kinesiske spionsag mod det danske kvindelandshold opfordrer flere danske politikere nu Dansk Boldspil-Union, DBU, til at kræve sagen undersøgt til bunds.
»Jeg mener, at DBU skal presse på videre i det sportslige system gennem FIFA (Det Internationale Fodboldforbund, red.). Det her er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt«, siger socialdemokraternes idrætsordfører, Troels Ravn.




























