SAS Liga-klubben Randers FC forlængede lørdag kontrakten med midtbanespilleren Tidiane Sane, så den 22-årige senegaleser er tilknyttet kronjyderne frem til 2012.
»Tidiane Sane træder mere og mere i karakter som styrmanden på Randers FC's midtbane. Han besidder den unikke kombination af ukuelig fightervilje og det kreative, fremadrettede fodboldspil. Han er den perfekte kreatør og spilfordeler på vores midtbane«, siger Randers FC's sportschef Kim Ziegler i en pressemeddelelse.



























