Det var en yderst lettet Ståle Solbakken, der mødte pressen, efter at nordmandens tropper fra FC København torsdag aften havde kvalificeret sig til UEFA Cuppens gruppespil med en samlet 3-2-sejr over Lens.
Solbakken frygtede nemlig længe en gentagelse af Champions League-kvalifikationskampen mod Benfica, hvor det danske mesterhold misbrugte et hav af chancer og blev sendt ud.




























