Opvarmningen i den strålende efterårssol var allerede overstået, da Christian Poulsen som sidste mand nåede frem til EM-holdets lejr i Vedbæk.
Tåge og europæisk flytrafik forsinkede Sevillaspillerens tilbagekomst til det fodboldlandshold, han ikke har været en del af i de seneste fire måneder, siden han med et slag i maven på svenskeren Markus Rosenberg gjorde sig fortjent til en karantæne på fire EM-kampe.



























