Han kan bande og svovle efter et nederlag, men i aften havde AGF-træner Ove Pedersen overskud til at smile trods 3-5 hjemme mod AaB.
»Vi spillede egentlig en god kamp, men da vi valgte at lave fire fejl mod et hold som AaB, så kostede det dyrt«, sagde Pedersen efter kampen, hvor AGF styrede begivenhederne i flere perioder, men hvor AaB kynisk straffede en række brølere i det århusianske forsvar.




























