FC Københavns sportschef Carsten V. Jensen er godt tilfreds med UEFA Cup-lodtrækningen, som placerede københavnerne i pulje med græske Panathinaikos, russiske Lokomotiv Moskva, spanske Atletico Madrid og skotske Aberdeen.
Han mener, at FCK har gode muligheder for at gå videre fra puljen, men vurderer spanierne, der var placeret i tredje seedningslag, som det klart bedste hold af de fem.




























