FC Københavns svenske angriber Marcus Allbäck mener, at 0-0 resultatet i opgøret mod AaB i Aalborg var et rimeligt udfald på en jævn og hård kamp.
»Det var en hård fight, der var næsten lidt derby-karakter over den. Det var meget kamp og ikke det bedste spil. Men man ser, at det er to hold, som heller ikke vil tabe. Jeg synes, det er rimeligt med et point til hver«, siger Marcus Allbäck til TV3+.




























