Martin Jørgensen fik for første gang i sæsonen spilletid for Fiorentina, da holdet vandt 3-0 over Siena i det italienske Serie A.
Jørgensen, der har døjet med en betændt hofte i flere måneder, kom ind i slutningen af kampen og nåede at få et kvarters spilletid inden slutfløjtet. Per Krøldrup måtte derimod se til fra bænken. Sejren sender florentinerne op på ligaens andenplads, fire point efter topholdet Inter.




























