Seks nederlag i ni ligakampe og en placering under nedrykningsstregen. Ingredienserne til en dårlig stemning er bestemt til stede i Getafe, men ifølge holdets danske træner, Michael Laudrup, er moralen stadig høj i den lille Madrid-klubs spillertrup.
»Jeg har ikke bemærket, at folk hænger med hovedet under træningerne. Det er vigtigt. Med et par gode resultater kommer vi væk fra bunden«, siger Laudrup til den spanske avis Marca.



























