Brasilien måtte nøjes med 1-1 på udebane mod Peru i den sydamerikanske VM-kvalifikation, og dermed har de femdobbelte verdensmestre fået en - efter brasilianske standarder - lidt utilfredsstillende begyndelse på vejen mod VM 2010 med blot fem point efter tre kampe.
AC Milan-stjernen Kaka scorede et fremragende mål fra 30 meters afstand, men Juan Vargas udlignede for Peru til stor jubel for de 30.000 tilskuere i Lima.




























