Helt som ventet bekræftede Premier League-klubben Wigan i dag, at Steve Bruce bliver klubbens nye manager.
Allerede i sidste uge henvendte Wigan-ledelsen sig til Birmingham og bad om lov til at forhandle en kontrakt på plads med den tidligere Manchester United-anfører, der overtager jobbet fra Chris Hutchings, som blev fyret for to uger siden.



























