Empoli fyrer træneren

Lyt til artiklen

Den kriseramte italienske Serie A-klub i fodbold Empoli fyrede tirsdag træner Luigi Cagni og erstattede ham med Alberto Malesani.

I sidste sæson opnåede Empoli med en syvendeplads klubbens hidtil bedste placering, men i denne sæson har det slet ikke fungeret for Empoli, som aktuelt ligger under nedrykningsstregen.

Malesani har tidligere trænet Udinese, Modena, Verona, Parma og Fiorentina. Fyringen af Cagni var den sjette i denne sæson i Serie A.

Mandag mistede Palermos træner Stefano Colantuono således sit job. Han er blevet erstattet af Francesco Guidolin.

/ritzau/

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her