Florentino Pérez er færdig som præsident i den spanske storklub Real Madrid. Den 58-årige spanier vælger nu at trække sig fra posten. Det var dagen efter, at storholdet tabte 1-2 på udebane til bundholdet Mallorca. Dermed er klubben langt efter topholdet Barcelona i den hjemlige liga, og i Champions League ser det også sort ud. Kendt for at hente stjerne til klubben Spanierne tabte den første ottendedelsfinale mod Arsenal på hjemmebane med 0-1, og dermed trækker det op til en sæson uden titler. »Jeg besluttede mig at hasteindkalde et bestyrelsesmøde i dag, fordi jeg tror på, at klubben har brug for ændringer i direktionen. Som resultat af det har jeg besluttet mig for at træde tilbage som præsident for Real Madrid«, siger Pérez i en pressemeddelelse ifølge den spanske avis Marca. Pérez er manden, der hentede en række verdensklassespillere - de såkaldte »Galacticos« - til klubben. Filosofien var at spillere som Figo, Ronaldo, Zidane og Beckham sammen med unge spillere af egen avl skulle skabe et vinderhold. Går af på trods af opbakning For et år siden havde han også en finger med i spillet, da Thomas Gravesen kom til klubben. De mange stjerner har været med til at gøre Real Madrid til en økonomisk succes, men det har været småt med de sportslige resultater i de seneste år. Pérez understreger overfor pressen, at han fratrædelse også skal ses som et signal om, at ingen er større end klubben. End ikke en præsident valgt med et buldrende flertal for blot halvandet år siden. Beslutningen kom da også bag på selv folk tæt på klubben. »Florentinos beslutning var en overraskelse. Jeg er (dog, red.) sikker på, at det er en velovervejet beslutning«, siger den tidligere anfører i klubben og spanske landsholdsspiller Fernando Hierro til avisen Marca. Álvarez tager over Real Madrids bestyrelse har vedtaget, at den 58-årige Fernando Martín Álvarez overtager embedet fra Florentino Pérez. Fernando Martín Álvarez har været en del af klubbens bestyrelse siden 2000 og har hidtil siddet som vicepræsident. Ligesom Pérez har han gjort karriere som succesrig erhvervsdrivende, inden han helligede sig den traditionsrige fodboldklub. Nu er den absolutte topchef i verdens bedste fodboldforretning indtil 2008, hvor et nyt præsidentvalg udskrives.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























